Linjerne er åbne mandag - fredag fra 09 - 18

78 75 53 30 Live Chat
emaerket

Bestem din ansigtshudtype

Det kan være en jungle at finde ud af de forskellige hudtyper i ansigtet. Vi giver her vores bedste forklaring af de mest normale hudtyper og hvordan du kan genkende dem.

Der findes fire hovedtyper inden for hudpleje i ansigtet: normal, tør, fedtet og kombination. Hudtyper er ikke noget man kan ændre, da det er genetisk bestemt og altså er noget man er født med. Man kan til gengæld sørge for at vælge de rigtige produkter til at passe på sin hud.

Normal hud
”Normal” er begreb, som bliver brugt bredt om hud, som er velbalanceret og uden de store problemer. Det videnskabelige udtryk der bruges om normal, sund hud er ”eudermish”. Normal hud er velbalanceret: hverken for fedtet eller for tør.

Tør hud
”Tør” er et begreb, som bliver brugt til at beskrive en hudtyper som ikke producerer lige så meget talg som normal hud. Som et resultat af manglen på sebum, mangler tør hud evnen til at fastholde fugt og beskytte huden mod eksterne stoffer. Tør hud kan føles stram og ru og se træt ud.

Fedtet hud
”Fedtet” bruges til at beskrive en hudtyper som har en forhøjet talg produktion. En sådan overproduktion er medicinsk kendt som seborrhoe, som er skyld i at fedtet hud har en skinnende glans og meget synlige porer.

Kombineret hud
Kombineret hud er, som navnet antyder, hud som består af en blanding af hudtyper. Hudtyperne vil variere mellem T-zonen og kinderne hvis du har kombineret hud.

De forskellige hudtyper og hvordan du passer på dem, kan ikke koges ned til så korte beskrivelser som ovenover. Du får derfor her en grundig beskrivelse af de forskellige hudtyper, årsagerne til hudtyper samt hvad du bør gøre for at passe på dem.

Normal hud

Beskrivelse
Normal hud er blød at røre ved og dens hudtone er mere eller mindre helt jævn. Dens tekstur er jævn og dens porer kan næsten ikke ses. Normal hud viser desuden ingen tegn på tydelige urenheder. Dens celler producerer et passende niveau af de elementer, som skal bruges for at fastholde et godt fugtniveau og beskytte den fra bakterier.

Kendetegn
Normal hud kendetegnes bedst ved at sammenligne med andre hudtyper. Den er hverken for fedtet eller for tør. Den har en let skinnende udstråling, en smule fedtet fornemmelse, den bliver aldrig for stram eller ramt af rødme. Den kan altså kendes på følgende:

  • God blodcirkulation
  • Skjulte porer
  • Frisk rosa farve med ensartet hudtone
  • Ingen eller få urenheder
  • Hverken for fedtet eller for tør
  • Sjældent stram eller ramt af rødme

Hudpleje
Normal hud har ikke brug for specielle produkter for at se godt ud. Det eneste du skal sikre dig i din hudplejerutine er at huden blive renset og fugtet tilstrækkeligt. Du skal altså blot rense dit ansigt med en cleanser eller ansigtsbørste og derefter påføre en fugtighedscreme eller dag/natcreme alt efter tidspunktet på dagen. Det er som sagt stadig vigtigt at du ikke lader din hud passe sig selv, da du med alderen vil kunne få trættere og sløvere hud. Du bør derfor også anvende en øjencreme til at passe på den tynde hud under øjnene, som er den første der bliver ramt af alderen.

Vi anbefaler disse produkter til dig, som har en normal hudtyper:

Tør hud

Beskrivelse

Tør hud, er hud, som har en nedsat produktion af talg. Den kan genkendes ved at den er meget ru at røre ved. I alle tilfælde er den primære egenskab ved denne hudtyper, dens mangel på fugt og hydrering. Om vinteren lider 30-40% af tør hud, som kan irritere huden meget. Tør hud fremstår normalt, som meget tynd, mat og sjældent med urenheder, da porrerne er helt lukkede. Folk som har problemer med tør hud, har til gengæld hang til at få stram eller endda sviende eller kløende hud.

Kendetegn
Som nævnt kan man kende tør hud på den meget ru overflade. Derudover vil du også selv kunne mærke om din hud er tør, da den vil føles meget stram og kløende. Specielt efter anvendelse af normale cleansere og cremer. Du kan kende den på:

  • Meget ru at røre ved
  • Udtørret grundet mangel på fugt
  • Stram og kløende
  • Helt usynlige porrer
  • Sjældent ramt af urenheder

Hudpleje
På grund af den tørre huds meget sensitive struktur, er det vigtigt at vælge produkter, som er specielt lavet til tør hud, da den ellers vil stramme sig op efter brug. Din hudplejerutine bør bestå af en cleanser, enten i form af en ansigtsrens, scrub eller sæbe til tør hud, samt en fugtighedscreme med naturlige ingredienser, enten i form af en dag/natcreme kombination eller en allround ansigtscreme. Derudover anbefaler vi desuden, at anvende en øjencreme for at beskytte mod rynker omkring øjnene på lang sigt, da tør hud er specielt udsat for rynker i en tidlig alder.

Vi anbefaler disse produkter til dig, som har en tør hudtyper:

Fedtet hud

Beskrivelse
Huden er normalt beskyttet af en tynd, beskyttende film som består af sved, talg og vand hvis funktion er at beskytte huden mod bakterier. Personer med fedtet hud har en for stor produktion af talg i de yderste kirtler, hvilket blandt andet fører til at huden vil fremstå mere fedtet end normalt. Derudover kan det også gøre huden mere modtagelig over for urenheder, hvilket er årsagen til at personer med fedtet hud ofte også har meget uren hud.

Kendetegn
Du kan nemt identificere fedtet hud, da den, som navnet antyder, vil fremstå meget fedtet. Derudover er den høje produktion af talg også skyld i fedtet hår, hvilket derfor også tit følger med fedtet hud. De mest almindelige kendetegn er:

  • Har et skinnende og fedtet udseende
  • Porerne er tydeligere end normalt
  • Har en ujævn hudtone
  • Rammes ofte af hudorme
  • Huden har et meget tykt udseende

Hudpleje
Produkter som er specielt udviklet til fedtet hud er rettet mod at løse to primær problemer: det skinnende udseende og urenheder som kommer fra denne hudtyper. Der er nogle personer som tror at de skal rense huden med stærke produkter med et højt indhold af alkohol. Det er dog en stor fejl, da det vil fremprovokere en endnu større produktion af talg. Det er vigtigt at huden bliver plejet af naturlige produkter. Den ligesom andre hudtyper meget skrøbelig og skal derfor holdes hydreret og næret. Vi anbefaler at du sørger for at rense din hud både morgen og aften med en blid cleanser. Derudover bør du vælge lette fugtighedscremer så din hud ikke fremstår så skinnende. Til sidst bør du bruge en scrub eller maske en gang om ugen for at dybderense urenheder fra denne hudtyper. Som altid anbefaler vi en god øjencreme, men denne er ikke så vigtig hvis du har fedtet hud, da du ikke lige så nemt rammes af rynker.

Vi anbefaler følgende produkter:

Derudover anbefaler vi at anvende enten Örtte Teatox Face Scrub | Mod Uren Hud eller Eco Masters Lermaske og Creme til at foretage en dybderensning af din hud, så du bedre kan bekæmpe urenheder.

Kombineret hud

Beskrivelse
Vi blander ofte kombineret hud og normal hud sammen, men disse to hudtyper har ikke de samme krav overhovedet. Kombineret hud er, som navnet antyder, en hudtyper som er en kombination af to hudtyper. I T-zonen er huden ofte fedtet og skal renses effektivt, hvorimod resten af ansigtet ofte har meget tør hud og har brug for mere delikat pleje.

Kendetegn
Hvis du har kombineret hud, vil du kunne se at du har forskellige hudtyper i ansigtet. Du vil have områder som er meget fedtede og så vil du have områder som er normale eller tørre. Forskellen mellem disse områder ligger i store træk i navnet. Det ene område er fedtet hud og det andet område er tør hud. Du vil hurtigt kunne identificere kombineret hud på følgende:

  • T-zonen er ofte mere fedtet end resten af huden
  • T-zonen er blød og har et skinnende udseende
  • Resten af ansigtet har tør eller normal hud
  • Huden i resten af ansigtet er desuden ru og har let til kløe

Hudpleje
I og med at denne hudtyper er en kombination af to andre hudtyper, har de forskellige områder i ansigtet, brug for forskellige typer af pleje. Vi anbefaler derfor at man anvender en blid cleanser, hvilket gør at den kan bruges på begge hudtyper. Der bør anvendes to forskellige fugtighedscremer til denne hudtyper da de hver især har forskellige behov. Vi anbefaler en let creme til T-zonens fedtede hud og en tykkere fugtighedscreme til den resterende tørre hud. Derudover kan du anvende en eksfolierende behandling på T-zonen en eller to gange om ugen, mens du bør bruge en blidere eksfolierende behandling på resten af huden, og ikke mere end en til to gange om måneden.

Vi anbefaler følgende produkter: