Fri fragt på alle ordrer over 499kr*

Fuld tilfredshedsgaranti
Gælder for udvalgte mærker

Fri fragt ved køb over 499 kr*
til valgfri pakkeshop

Kunders databeskyttelse
Din data er sikker og beskyttet hos os

Hårpleje

Find den rette shampoo mod hårtab

Tyndt hår og hårtab kan være et mareridt at opleve, især når alle skuespillere og modeller i tv og magasiner har fyldigt, smukt og glansfuldt hår. Der er intet, vi hellere vil have, end det vi ikke har – særligt når det kommer til hår! Hvem vil ikke gerne have stort fyldigt og skinnende hår, som folk vender sig efter?

Hvis du gerne vil booste dit hårs fyldighed og glød med hjælp fra naturen, så er der heldigvis hjælp at hente. Brug disse simple tips til behandling af hårtab og undgå store indgreb samt stærke produkter til at pleje håret.

Du kan med fordel anvende naturlige produkter til at bidrage til dit hårs glans og fyldighed på både mild og effektiv vis

Hvad kan årsagerne til tyndt hår være?

Tyndt hår er noget, som stort set alle vil opleve med alderen. Dette skyldes, at tyndt hår i mange tilfælde er resultatet af naturlig aldring, i takt med at hårsækkene med alderen bliver mindre og de naturlige processer i kroppen forandres. Dette vil føre til, at håret vokser langsommere, og at kroppen naturligt har et lavere indhold af de essentielle næringsstoffer og byggesten, der bidrager til fyldigt og glansfuldt hår. Derudover kan dette være forstærket af den genetik, som vi har i Danmark (nogle vil være mere genetisk disponible overfor hårtab end andre, hvilket vi ofte vil være i stand til at se, ved at kigge på vores forældres hårvækst og hårpragt). Vi er nemlig i højere grad tilbøjelige til at have fint og tyndt hår i Danmark, og har derfor også brug for at pleje vores hår derefter.

Det er derfor vigtigt, at du sørger for, at din livsstil er tilpasset efter, at du kan få et fyldigt og strålende hår. Dette betyder, at du sikrer, at håret får den nødvendige kærlighed og pleje både udefra og indefra med en hårplejerutine, der indeholder alle de næringsstoffer, som dit hår og din hovedbund måtte have brug for. Mangel på de rette næringsstoffer og den rette hårpleje kan nemlig også være en årsag til, at du oplever hårtab eller tyndt hår. Dette kan være forårsaget af en diæt, der ikke har de vitaminer, mineraler og proteiner, der er nødvendige for at bidrage til sundt hår, og ligeledes være enten mangel på eller forkert hårpleje.

Hvordan kan hårpleje være forkert og bidrage til hårtab eller tyndt hår? Det kan det på mange måder! Hvis du vasker dit hår hver dag eller vasker det i meget varmt vand, kan det bidrage til at udtørre hovedbunden, som kan betyde mindre naturlige fedtstoffer og næringsstoffer – dermed mindre naturlig glans og sundhed af håret. Ligeledes kan hårplejeprodukter, du ikke har udvalgt på baggrund af deres egenskaber til din specifikke hårtype og dine personlige behov have en negativ indvirkning på dit hårs sundhed, styrke og glans. Det er derfor vigtigt, at du vælger både de rette hårplejeprodukter og en sund kost til at bidrage til forebyggelse og behandling af hårtab.

Det er vigtigt, at du udvælger en shampoo, der passer både din hårtype og dine unikke behov for at bidrage til sundt og fyldigt hår

Hvordan vælger du den bedste shampoo mod hårtab?

Er du ved at miste overblikket over de mange forskellige shampooer mod hårtab på markedet, og hvor mange vitaminer der findes, som kan bidrage til sundt og fyldigt hår? Det er der ingen grund til. Hvis du følger et par tommelfingerregler, når du vælger hårplejeprodukter eller kosttilskud til håret, så kan det ikke gå helt galt.

1. Find ud af hvilken hårtype og hudtype du har, så du bedst kan vælge de rette hårplejeprodukter, der bidrager til dit naturligt sunde hår.

2. Sørg for at vælge en hudplejerutine, der både plejer dit hår og din hovedbund. Det er essentielt, at du plejer din hovedbund, da blodomløbet og næringsstofferne i hovedbunden er vigtige for, at hårsækkene er sunde og kan bidrage til hårvækst og stærkt hår.

3. Udvælg hårplejeprodukter, der er målrettet dine behov og passer til både din hårtype og hudtype, f.eks. en shampoo mod hårtab eller hårplejeprodukter der med vitaminer, der er særligt essentielle for håret.

4. Overveje at anvende naturlige produkter, da disse kan være både milde og effektive, og bidrage til den naturlige sundhed af håret og hovedbunden, i stedet for at udtørre hår og hovedbund med stærke ingredienser.

5. Sammensæt en rutine og produkter, som du nyder at anvende og ikke kræver uanede mængder af din tid, så du har lyst og tid til at pleje dit hår. Gør det til en smule luksus og selvforkælelse i din hverdag, så det er noget du ser frem til og prioriterer, i stedet for at se det som behandling af hårtab!

6. Boost dit hårs sundhed indefra med en balanceret diæt, eventuelt suppleret af kosttilskud der indeholder hårtabs-vitaminer, så du sikrer din krop de bedste forudsætninger.

Lad således ikke hårtab eller tyndt hår være et problem, men se det som en mulighed for at forny dine rutiner og gøre plads til lidt ekstra selvforkælelse og luksus i hverdagen – noget vi alle fortjener og som kan hjælpe dig med at genvinde glæden og selvtillid på din rejse mod fyldigere og mere glansfuldt hår.