Linjerne er åbne mandag - fredag fra 09 - 18

78 75 53 30 Live Chat
emaerket

KAN GLATTEBØRSTE BRUGES PÅ ALLE HÅRTYPER - BÅDE TYKT OG TYNDT HÅR?

Hvem kan anvende en glattebørste?

Da vi jo alle har forskellige hårtyper, kan det være svært at vide om en glattebørste kan bruges af alle. Og her er svaret kort og godt, ja. En glattebørste kan anvendes af alle, uanset hårtype. Og ikke nok med at den kan bruges af alle, så virker en glattebørste også på alle hårtyper. Så hvad enten du har meget fint og tyndt hår, måske i en sådan grad at det let ser fe-agtigt og kedeligt ud eller du har tykt og bølget hår, vil du kunne anvende en glattebørste og samtidig opnå rigtig flotte og gode resultater.

Dem der har meget fint og tyndt hår, ønsker måske at give det lidt fylde, men vil samtidig gerne have at det er glat. Dette kan man opnå ved at anvende en glattebørste. Og fordi at den er let og hurtig at anvende, kan den sagtens bruges om morgenen, hvor mange har travlt. Men på grund af at man både får glattet og børstet sit hår på samme tid, er det nu muligt at opnå et flot, blankt og glat hår på ingen tid.

Folk der har tykt og kruset hår forsøger tit at gøre alt muligt for at få det glat og skal mange gange bruge flere forskellige metoder for at opnå et flot glat hår. Dette slipper man for med en glattebørste, der nemt klarer det hele i et tag! Og ikke nok med at man får et blankt og glansfuldt hår, så giver det lidt fylde til håret uden at det bliver kruset.

Det er meget nemt at anvende glattebørsten og når du lige lærer hvordan du gør det bedst, er det noget du sagtens kan få tid til en travl morgen, så du kan gå ud af huset med flot glat hår. Både hvis du har tyndt hår, men også hvis du har et meget fyldigt og langt hår. Og fordi at en glattebørste er mere nænsom ved håret, sammenlignet med f.eks. et glattejern, er det noget du sagtens kan anvende hver dag.

Fint eller tykt hår?

Det er muligt at stille på temperaturen på de fleste glattebørster og netop af denne grund egner de sig både til det helt tynde og fine hår men samtidig også til det kraftige og tykke hår. Det er jo klart at forskellige hårtyper kræver forskellige temperaturer for at virke optimalt og det er netop derfor man på de fleste glattebørster kan indstille temperaturen til fint, mellem og tykt hår. På den måde vil det helt tynde hår ikke modtage så kraftig varme, stadig gøre det glat og samtidig beskytte håret mest muligt på grund af den lavere temperatur. På samme måde vil et kraftigt og kruset hår kræve en højere temperatur for at kunne glatte det ordentligt ud og her vil en lav temperatur ikke gøre en særlig stor forskel.

Og fordi de keramiske varmeplader er fordelt anderledes på en glattebørste end på et glattejern, skåner det ydermere håret hvis man sammenligner de to. På en glattebørste sidder pladerne nemlig på alle pindene og dette gør at varmen bliver fordelt rundt om hårstråene i stedet for at klemme sammen om dem. Dette er mere skånsomt for håret og hvis du husker at anvende en eller anden form for varmebeskyttelse til dit hår når du anvender en glattebørste, så sørger du for at dit hår er godt beskyttet, samtidig med at du får en flot frisure.

Så en konklusion på det hele, er at alle kan anvende en glattebørste, uanset hårtype. Så hvis du tit mangler tid når du glatter dit hår, kunne en glattebørste være den perfekte løsning!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev